Takayama Jinya (高山陣屋) i Takayama by er et større bygningskompleks der husede det lokale regeringskontor. Hida-regionen som Takayama ligger i var og er stadig meget rig på tømmer og Takayama kom derfor under direkte kontrol af Tokugawa shogunatet i 1692. Takayama Jinya var før det blev regeringskontor administrationsbygning for Kanamori klanen. De nuværende bygninger stammer fra 1816 og blev brugt som kontor for det lokale bystyre frem til 1969 hvorefter det blev omdannet til museum.
Takayama Jinya har indtil flere forbundne rum med tatami-måtter der fungerede som kontor og mødelokaler, gæsteværelser og beboelsesrum. Der er også en fin japansk have og et forhørslokale/torturkammer (oshirasu) med mange forklarende skilte.
Ved siden af er der et stort pakhus (kaldet okura) fra 1600-tallet der regnes for at være Japans største pakhus til opbevaring af ris. Det fungerer nu som et museum for Takayama by og Hida-regionen.
Praktisk information
Adresse:
1-5 Hachiken-machi, Takayama, Gifu 506-0012
Transport:
Takayama Jinya ligger cirka 10 minutters gang øst for Takayama Station. Du kan også nå stedet via den røde turistbus Sarubobo Bus, som stopper i nærheden. Bygningen er åben året rundt mod en mindre entré. Sæt cirka 45-60 minutter af til besøget. Engelske audioguider og brochurer er tilgængelige ved indgangen, hvilket er en stor hjælp da skiltene primært er på japansk.
Officiel hjemmeside
Google-kort
Oplevelser i nærheden
Takayama Jinya ligger centralt med flere seværdigheder i umiddelbar nærhed. Lige foran indgangen afholdes hver morgen Jinyamae-markedet – den ene af de to morgenmarkeder i Takayama, hvor du kan købe friske lokale grøntsager, frugt og blomster fra omkring kl. 7 (kl. 8 om vinteren) til middag.
Få minutters gang nordøstpå krydser Nakabashi-broen Miyakawa-floden og fører dig direkte ind i den gamle bydel (Sanmachi-suji), Japans bedst bevarede Edo-periode-kvarter med traditionelle træhuse, sake-bryggerier og kunsthåndværksbutikker.






