
Kompirasan-helligdommen (金刀比羅宮) eller dens mere officielle navn Kotohiragū-helligdommen i Kotohira er hovedtemplet for de forskellige Kompira-helligdomme rundt om i Japan. Guden Konpira Gongen er den søfarendes og skibstransportens beskytter.
Helligdommen ligger halvvejs oppe af Zozu-bjerget i Kotohira og for at nå derop er du nødt til at forcere en lang række temmelig stejle trapper m 1368 trin i alt fra foden til Okusha (den indre helligdom se kort). Den første del af turen går dog gennem den maleriske Konpira-sandō-shoppinggade med butikker, små restauranter og tehuse.
De forskellige bygninger er en fascinerende blanding af buddhistisk og shintoistisk arkitektur. I mange århundreder fungerede stedet som en blanding mellem et buddhistisk tempel og en shinto-helligdom. Men med Meiji-restaurationen i 1868 blev det officielt udpeget til at være en helligdom. Man ved ikke præcist hvornår helligdommen blev grundlagt, men på et eller andet tidspunkt omkring 1001-1010.
Udsigten udover Kotohira by fra hovedbygningen (Gohonsha) er fantastisk, men som sagt skal du først arbejde lidt på at komme derop. Første del af turen går igennem en længere shoppinggade med diverse butikker. Her er trinene til at overkomme. Men derefter følger flere hundrede trappetrin som bliver stejlere og stejlere jo længere du kommer op. Du kan leje en vandrestav til at støtte dig – og det kan anbefales.
Ved siden af hovedbygningen (se billede øverst) er der en udsigtsplatform med udsigt udover Kotohira. Der er også en ema-bygning, en bygning der udstiller forskellige votivtabletter af skibe, supertankere og lignende hvis mandskaber igennem tiden har søgt helligdommens beskyttelse.
Har du mod på yderligere eventyr, er der flere hundrede trin der fører til Okusha, den indre helligdom. På vejen til hovedbygningen passeres i øvrigt den imponerende Asahi-sha bygning og Omote Shoin, et kunstmuseum med forskellige udstillinger.
Praktisk information
Adresse:
892-1 Kotohira, Nakatado-distriktet, Kagawa 766-8501
Transport:
Tag JR Dosan-linjen til Kotohira Station eller Kotoden-linjen til Kotoden-Kotohira Station. Begge stationer ligger cirka 15-20 minutters gang fra foden af trapperne. Du kan leje en vandrestav til at støtte dig – det kan klart anbefales. Sæt 2-4 timer af afhængigt af hvor højt op du vil. Indgang er gratis.
Officiel brochure (engelsk PDF)
Google-kort
Oplevelser i nærheden
Selve Konpira-sandō-shoppinggaden op til helligdommen er en seværdighed i sig selv med butikker der sælger lokale specialiteter som kamado-rispudding, sanuki-udon og Kotohira-kameros (en regional ris-cracker).
Få minutters gang væk ligger Takatōrō-tårnet, en højt over 27 meter høj træ-lanterne fra 1865 – en af Japans højeste af sin slags.






