Hvad er tare?
Tare (垂れ) er en japansk fællesbetegnelse for forskellige slags dyppesaucer der spiller en vigtig rolle i mange klassiske japanske retter. Den bruges ofte til grillede specialiteter som yakitori (grillede kyllingespyd) og yakiniku (japansk barbecue), men den er også populær til sushi, gyoza (japanske dumplings) og nabemono (japanske gryderetter). En sød variant af tare kaldes kuromitsu som minder om sirup.
Typer af tare
Der findes flere varianter afhængig af retten og den ønskede smag. Her er de mest almindelige typer:
Yakiniku no tare er en japansk barbecue-sauce der kombinerer sojasauce, frugt, grøntsager, sesamolie samt forskellige krydderurter og krydderier. Denne variant kan både bruges som marinade før grillning og som dip ved servering.
Sukiyaki no tare er en mildere og sødere type sauce. Den fremstilles af en blanding af sojasauce, mirin (en sød risvin), sukker og dashi (en japansk fond). Denne tare bruges primært til retten sukiyaki hvor ingredienser som oksekød og grøntsager simrer i saucen.
Shabu shabu no tare anvendes til den populære japanske ret shabu shabu hvor tynde skiver kød hurtigt koges i varmt vand eller bouillon. Her bruges forskellige varianter af dyppelse, blandt andet ponzu-sauce (en syrlig sauce baseret på citrus og sojasauce) og sesam-sauce som begge passer perfekt til rettens delikate smag.

Links til videre læsning
Udenlandske sider
Opskrift på yakiniku-sauce fra Justonecookbook