Hvad er et ozashiki?
Ozashiki (お座敷) er et traditionelt privat selskab hvor geiko og maiko underholder gæster med blandt andet dans, musik, samtale og selskabslege. Selskabet kan omfatte et måltid og drikkevarer og finder traditionelt sted i et ochaya, men i dag arrangeres lignende selskaber også på restauranter, ryokaner og hoteller.
Ozashiki-asobi er derimod betegnelsen for de selskabslege som gæsterne kan deltage i under et ozashiki. De to ord betyder altså ikke det samme.
Et selskab kan vare en eller flere timer. Antallet af geiko og maiko afhænger af reservationen, og jo flere der bestilles, jo dyrere bliver det. Det er sjældent at kun én gæst deltager, da det er almindeligt at flere deles om regningen.
Selskabets forløb
Der findes ikke ét fast forløb. Dans, musik, samtale og selskabslege kan indgå gennem hele selskabet, og sammensætningen varierer efter anledningen og efter hvilke udøvere der er bestilt. En del af geikoernes og maikoernes rolle er at skænke for gæsterne og holde samtalen i gang.
Rollefordelingen har betydning for hvad der er muligt. En tachikata eller maiko danser, mens en jikata leverer den levende sang og shamisen som dansen udføres til. Er der ingen jikata til stede, kan dansen akkompagneres af optaget musik, men flere af de traditionelle selskabslege kræver levende shamisen. Læs mere om de to roller i artiklen om karrieren som geisha.
Ozashiki-asobi – traditionelle selskabslege
Ud over sang og dans hører forskellige selskabslege og spil til et ozashiki. Gæsterne deltager selv, og legene er en af de mest umiddelbare måder at komme i kontakt med geiko og maiko på. Flere af dem spilles til levende shamisen, hvor tempoet gradvist sættes op indtil nogen laver en fejl.
Tora-tora og Konpira Fune Fune
Tora-tora, tiger-tiger, minder om sten, saks og papir. To deltagere står op adskilt af en skærm så de ikke kan se hinanden. Akkompagneret af shamisen synger de tora-tora-sangen, og på bestemte tidspunkter træder de frem og viser hver sin positur: Watōnai, tigeren eller den gamle kvinde. Watōnai besejrer tigeren, tigeren besejrer den gamle kvinde, og den gamle kvinde besejrer Watōnai — fordi hun er hans mor.
Se video om spillet.Konpira Fune Fune spilles siddende over for hinanden. Mellem sig har deltagerne et lavt bord med en lille skål eller æske. Til shamisenakkompagnement skiftes de til at placere den flade hånd på skålen — men fjerner den ene skålen, skal den anden i stedet røre bordet med knytnæven. Tempoet stiger, og den første der laver et forkert træk, har tabt. De præcise regler kan variere lidt.
Kitsune-ken og tōsenkyō
Se video om spillet.Kitsune-ken er endnu et spil af samme type, hvor sten, saks og papir er erstattet af ræven, jægeren og landsbyens leder. Med hænderne formes rævens ører, jægerens gevær eller lederens hænder på hofterne. Spillet er gammelt — British Museum har et træsnit fra 1802 med en geisha der spiller kitsune-ken.
Se video om spillet.Tōsenkyō er et præcisionsspil med en vifte. En lille måltavle kaldet chō, sommerfuglen, står på en træbase, makura, og spilleren kaster en åben vifte mod målet. Pointene afgøres ikke blot af om man rammer, men af hvordan vifte, sommerfugl og base ender med at ligge efter kastet. De forskellige formationer har hver deres poetiske navn.
Se video om spillet.
Ochaya – stedet hvor ozashiki holdes
Ochaya, bogstaveligt tehus, er den virksomhedstype der arrangerer private selskaber i kagai. Det er ikke en café.
Arbejdsdelingen er præcis: ochayaen står for at arrangere de geiko og maiko der skal deltage, og koordinerer med kagaiets udøvere og okiya. Okiyaen er hjem og oplæringsmiljø for maikoerne og sender udøvere ud efter anmodning. Maden leveres af restauranter og cateringvirksomheder i nabolaget.
Hvis en ochaya er stor nok, kan den have flere selskaber på samme aften. En ochaya holder normalt til i et gammelt machiya-byhus. Rummene er indvendigt i traditionel stil med skydedøre og tatami-måtter.
De forskellige ochaya er normalt meget eksklusive steder hvor man ikke bare kan ringe og reservere stedet. Kun kunder som ejeren af en ochaya kender i forvejen eller som er anbefalet af allerede kendte kunder, kan komme og deltage i ozashiki i et tehus. Denne regel kaldes også for ichigensan okotowari (kun kendte kunder accepteret).
Grunden er dobbelt. Dels bygger det traditionelle system på tillid: ochayaen lægger ud for aftenens udgifter, herunder honoraret hanadai til de deltagende geiko og maiko, og sender regningen senere. Dels vil ochayaen kunne yde sit bedste, og det kræver kendskab til gæsten og hans eller hendes præferencer.
Det traditionelle system findes stadig, men er ikke den eneste model. Flere restauranter og hoteller i Kyoto arrangerer i dag selskaber med geiko og maiko hvor bestilling og betaling foregår på almindelig vis, ofte med forudbetaling af honoraret. Læs mere om mulighederne i artiklen Her kan du opleve geiko og maiko i Kyoto.
Et af de mest berømte ochaya i Kyoto er den mere end 300 år gamle Ichiriki-tei (一力亭). Det er et stort rødt byhus som man ikke kan undgå at lægge mærke til på hjørnet af Shijō-dōri og Hanamikoji-dōri midt i Gion. Se Google-kort her.