29. august 2026

Hvad er hariko?

Hariko (張り子) er en traditionel form for japansk kunsthåndværk der har eksisteret i mange århundreder. Mange lag af japansk washi-papir bliver limet fast over en form som derefter tørres. Formen kan være af træ, ler eller andet afhængigt af traditionen, og den fjernes inden der males. Det er en japansk variation af papmaché. Hariko-figurerne er utrolig lette, selv om deres størrelse måske siger noget andet. Nogle typer har bevægelige dele som et vippende hoved.

Teknikker med lag af papir over forme har ældre østasiatiske rødder. I Japan udviklede hariko sig især til et udbredt folkehåndværk og legetøj i Edo-perioden (1603-1868). I denne periode blev teknikken en rigtig industri hvor hariko-figurer, masker og andet legetøj blev produceret i store mængder. Hariko-figurer bliver stadig lavet overalt i Japan. Man bruger dem som legetøj, som dekoration, som amuletter og meget andet.


Hariko no tora – hariko-tiger

Ifølge japansk overtro symboliserer tigeren mod og familiestyrke, og den hjælper børn med at vokse sig store og stærke. En hariko no tora gives ofte som gave når en dreng er født.

Inu hariko – hariko-hund

En hariko-hund fungerer som en amulet for en sikker fødsel og som beskytter af børn. Det er derfor en populær gave til vordende mødre og som legetøj til børn. Hunden forbindes i japansk folketro med beskyttelse og loyalitet, og med at føde let.

Andre eksempler på hariko-figurer er daruma-dukken, akabeko-koen og okiagari koboshi-dukken.


Shopping info

Tokyo

Sukeroku

2-3-1 Asakusa, Taito-ku, Tokyo 111-0032

Google-kort

Legetøjsbutik der sælger traditionelt japansk legetøj. Oplagt sted at finde en souvenir. Butikken ligger på Nakamise-gaden midt i Asakusa.