Maikoens påklædning
Maikoerne især i Kyoto er berømte for deres smukke kimonoer, frisurer, fine hårpynt og hvidmalede ansigter.
Darari-obi
Darari-obi er en særlig variant af en obi, det bånd der holder sammen på en kimono. Den er ikke foldet sammen bagtil i en knude som normalt, men to lange ender hænger ned og når næsten til anklerne. Obien er omkring fem meter lang — Gion Kōbu angiver cirka 5,4 meter og seks kilo — og nederst sidder okiyaens emblem, mon.
Den er så tung at maikoen ikke kan binde den selv. Påklædningen foretages som regel af en mandlig påklæder, otokoshi. I minarai-perioden bæres en kortere version kaldet han-dara.
Pocchiri / obidome – broche
Pocchiri er et usædvanligt stort og overdådigt obidome, en broche der bæres på forsiden af obien og holdes af obijime-snoren. Den udføres ofte som sølvarbejde udsmykket med koral, jade og andre ædel- eller smykkesten. Mange pocchiri har været i okiyaen gennem flere generationer og går i arv, så der passes omhyggeligt på dem.
Okobo – sandaler
Okobo er særlige høje sandaler lavet af kejsertræ. De er omkring 10 cm høje og er hule indeni. Ved misedashi sættes der små klokker på sandalerne. Stropperne er i begyndelsen af uddannelsen ofte i kraftige farver som rød og lyserød og bliver med tiden mere afdæmpede.
Susohiki – kimono
Den kimono som en maiko bærer, kaldes en susohiki og er betydeligt længere end en almindelig kimono. Når en maiko bevæger sig rundt, løfter hun op i den med venstre hånd. Skikken med at løfte venstre side med venstre hånd kaldes hidarizuma. Den blev så karakteristisk for geishaer at ordet i japansk sprogbrug kunne bruges om en geisha. Indendørs bæres kimonoen slæbende, mens den løftes udendørs.
Under kimonoen bærer en maiko en nagajuban, en rød underkimono med hvidt mønster. Den røde underkimono der titter frem, er et meget karakteristisk træk ved en maiko. Kraven der titter frem fra kimonoen, er som udgangspunkt rød med hvidt, sølvfarvet eller guldfarvet broderi. Et par år inde i maiko-uddannelsen bruges fortsat en rød krave, men broderiet er kun hvidt.
Ozashiki kago – taske
Er en lille taske omkring 13 cm høj og 30 cm bred som en maiko bruger til de småting hun har brug for i sit arbejde som for eksempel læbefarve, kaishi-papir, håndklæde til dansen, dansevifte, almindelig vifte, en pose til tabi-sokker og hendes navnemærker, senjafuda. De er lavet af forskellige tekstiler og med forskellige motiv afhængig af årstid.
Tynde, luftige stoffer (ro og sha) med kølige motiver som f.eks. guldfisk eller snerler bruges i løbet af sommermånederne, mens mere mørke og kraftige tekstiler som chirimen bruges i løbet af vintermånederne.
Vil du vide mere om maikoens verden? Så læs også artiklen om hvordan uddannelsen som maiko foregår.
Geishaerne har en anden påklædning end maikoerne. Læs mere i artiklen Geishaens verden – påklædning, frisure og makeup.
Frisurer og hårpynt
En maikos frisure og hårpynt afspejler hendes udvikling og årstiderne. Kanzashi, smukt dekorerede hårspænder, og avancerede frisurer følger forskellige traditioner og ceremonier.
Kanzashi – hårpynt
Kanzashi er de smukke hårudsmykninger som en maiko bærer. Mange er lavet af silkecrepe (chirimen) med blomster-og dyremotiver. Designet skifter måned for måned og følger årstiderne — for eksempel fyr, bambus og blommeblomster i januar og pil i juni. Dertil kommer særlige kanzashi til bestemte anledninger som nytår og Gion Matsuri. Det konkrete udvalg varierer mellem de fem kagai.
Læs mere om kanzashi under Tilbehør.
Frisurerne
En maiko bruger forskellige hårfrisurer (mageyui) under sin uddannelse. Frisurerne er for komplicerede til at sætte selv og en maiko går derfor til specialiserede frisører ca. én gang om ugen. I mellem besøgene hos frisøren bruger en maiko en særlig pude der støtter nakken, men holder håret fri.
Maikoen bruger sit eget hår til de traditionelle frisurer. Efter erikae bruger en tachikata-geiko normalt en traditionel paryk i arbejdet, mens en jikata har en mere afdæmpet frisure uden den karakteristiske geiko-paryk.
Wareshinobu
I de første år af sin uddannelse bærer en maiko denne frisure med en kuglerund knold sat højt hvori der foroven og forneden er sat 2 tykke røde silkebånd eller bændler (kanoko). I midten af knolden sidder en hårudsmykning (kanokodome).
Ofuku
Omkring to år efter hun er debuteret skifter en maiko til ofuku-frisuren. Den minder meget om wareshinobu, men har en lidt anden form. De to røde silkebånd er erstattet af en tegara et trekantet stykke silke der sættes fast i knolden forneden. Trekanten er ofte rød i begyndelsen og kan senere skifte farve, men praksis varierer mellem distrikterne.
Yakko shimada
Yakko shimada bæres af de ældre maikoer ved formelle lejligheder, især ved nytår og ved hassaku den 1. august, hvor geiko og maiko besøger lærere og ochaya for at takke. Over knolden er fastgjort en kam med en række perler, og under knolden sidder et som regel rødt kanoko-bånd.
Udsmykningen af håret afstemmes yderligere af tidspunktet på året. Til nytår bæres blandt andet en kanzashi med rissæd, og der findes desuden særlige lokale nytårstraditioner omkring hårpynten.
Katsuyama
Katsuyama bæres af de ældre maikoer under Gion Matsuri i juli. Frisuren minder om yakko shimada med røde kanoko-bånd, som også kan være lyserøde eller blå hvis maikoen er ældre.
Sakkō
Sakkō er den frisure en maiko bærer de sidste to uger inden hun bliver en geisha. Den er meget mere avanceret og kostbar at sætte i forhold til de frisurer hun hidtil har båret. Til frisuren hører en særlig sakkō-kanzashi, og knolden i nakken har en lille hestehale hængende ud derfra. Sakkō er historisk en frisure for nygifte kvinder. I samme periode kan maikoen bruge ohaguro, den sorte tandfarve.
Ved afslutningen af maiko-perioden klipper okāsan dette stykke hår af sammen med de bånd der holder frisuren oppe — et symbol på at hun nu går over til livet som geiko. Læs mere om selve overgangen i artiklen om karrieren som geisha.
Maikoens makeup
En maikos makeup består af især to ting: den hvide foundation og de røde læber.
Oshiroi — den hvide makeup. Efter oplæringen lægger maikoen normalt selv sin makeup til det daglige arbejde, inklusive nakken. Ved større sceneforestillinger og særlige lejligheder kan professionelle makeupartister medvirke.
Først påføres bintsuke-abura som underlag. Derefter opløses neri-oshiroi, den hvide makeup, med vand og påføres med pensel og efterbehandles med svamp. Den dækker hele ansigtet og nakken. I nakken er den hvide foundation gerne tegnet op i to spidser (W-formet, eri ashi) for at give en illusion af en længere nakke og give et mere elegant og sensuelt udseende.
Ved særlige lejligheder tegnes tre spidser, sanbon ashi, i nakken i stedet for to.
Beni — den røde læbefarve. En maiko har røde læber og bruger også rød eyeliner og maler sine øjenbryn i sort og rødt. En helt ny maiko maler kun underlæben. Efter omkring et år får hun lov til også at male overlæben, og det er derfor et af de tydeligste tegn på hvor langt hun er i uddannelsen.
Videoer om maikoernes verden
- Differences between a Geiko (Geisha) and a Maiko en geisha gennemgår forskellene i valg af kimono, hår og tilbehør
- A rare look at the creation of a traditional hairstyle of a Geiko-in-training en kort intro til hvordan en maiko selv ordner sin makeup, får ordnet håret hos frisøren og får hjælp til kimonoen
- Beautiful Kyoto: Being a Maiko om Fukunae-san og hendes daglige liv som maiko
- Pearl of Gion: Return of the Miyako Odori en dokumentar fra NHK om en de store danseforestillinger – fine stemningsfulde billeder fra Gion