30. maj 2026

sagiike_dammen_nara

Sagiike-dammen ligger i Nara og er en del af Nara-parken. I modsætning til den øvrige del af parken er her bemærkelsesværdigt stille uden særlig mange mennesker. Et oplagt sted at gå en lille tur og sætte sig og slappe af på en af bænkene. Omkring dammen vokser der både kirsebærtræer og japansk løn så det er et smukt sted at besøge både forår og efterår.

I midten af søen for enden af en gangbro ligger Ukimido-pavillonen (浮見堂) bygget i cedertræ og med stråtag. Den nuværende konstruktion stammer fra midten af 1990’erne. Her er der en fin 360 grader udsigt udover hele dammen.

I august måned hvert år fra den 5. til den 14. afholder Nara by en lysfestival i byen (Nara Tokae) hvor bl.a. Sagiike-dammen og Ukimido-pavillonen bliver lyst op af levende lys om aftenen.


Praktisk information

Adresse:
Takabatake-chō, Nara 630-8301
Transport:
Sagiike-dammen ligger i den sydlige del af Nara-parken, lige syd for Kasuga Taisha-helligdommen. Den nås på cirka 15 minutters gang fra Kintetsu Nara Station eller cirka 25 minutters gang fra JR Nara Station. Alternativt kan du tage en bus fra begge stationer til Kasuga Taisha-mae eller Wari-ishi-chō-stoppestedet.
Mere om Nara Tōkae-festivalen
Google-kort

Oplevelser i nærheden

Sagiike-dammen ligger som nævnt i den sydlige del af Nara-parken med de berømte hjorte. Lige nord for når du Tōdaiji-templet med Daibutsu-buddhastatuen og Nara Nationalmuseum.
Mod nordøst når du Kasuga Taisha-helligdommen, og mod vest Kōfukuji-templet samt den nærliggende Araike-dammen med fin udsigt til Kōfukujis pagode.