Kōshoji-templet i Uji nær Kyoto – zenbuddhismens første træningskloster

Et tempel grundlagt af Dōgen Zenji

Dōgen Zenji (1200-1253) bragte zenbuddhismen af Sōtō-retningen til Japan efter flere års studier i Kina, hvor han modtog dharma-overdragelse fra mesteren Tiantong Rujing. Hans lære, kaldet shikantaza – “blot at sidde” – fokuserer på zazen, den meditative siddestilling, som ifølge Dōgen i sig selv er udtryk for buddha-naturen og ikke et middel til at opnå oplysning. Kōshōji fungerede som Japans første egentlige sōdō (træningshal for zenmunke), og store dele af Dōgens hovedværk Shōbōgenzō (“Skatkammeret af det sande dharma-øje”) blev til her i de første år efter grundlæggelsen.

Selvom templet senere blev flyttet til Uji, regnes det stadig som symbolet på begyndelsen af Sōtō-skolens historie i Japan. Sōtō-skolen er i dag en af de største buddhistiske retninger i landet sammen med Rinzai– og Ōbaku-skolerne, der tilsammen udgør japansk zenbuddhisme. Kōshōji er stadig et aktivt kloster, hvor besøgende efter forudgående aftale kan deltage i zenmeditation (zazen), sutra-afskrivning (shakyō) og forskellige buddhistiske ceremonier.

Arkitektur og ankomstvej

Når man nærmer sig Kōshōji, mødes man af den berømte ankomstvej kaldet Kotōzaka (琴坂, “harpens skråning”), hvor små bække risler langs vejen og angiveligt frembringer en lyd der minder om en harpe – deraf navnet. Om foråret blomstrer kirsebærtræerne langs vejen, og om efteråret farves de mange japanske løn (momiji) i intense røde og gyldne nuancer. Kotōzaka regnes for en af Ujis smukkeste momiji-spots og er kendt langt ud over byens grænser.

Vejen fører op til templets sanmon-port i ryūgū-stil – en “drageslotport” inspireret af den mytiske havkonges palads – der symboliserer overgangen fra den verdslige til den åndelige verden. Selve bygningskomplekset følger det klassiske zen-skema med de syv vigtigste haller (shichidō garan): sanmon (hovedporten), butsuden (buddha-hallen), hattō (dharma-hallen), sōdō (meditationshallen), kuri (køkken og administration), yokushitsu (badehus) og tōsu (toilethus).

I Dharma-hallen (Hattō) står en statue af Buddha Shakyamuni flankeret af bodhisattvaerne Manjushri (Monju Bosatsu, visdommens bodhisattva) og Samantabhadra (Fugen Bosatsu, praksissens bodhisattva). Hallen er kendt for sit uguisu-bari-gulv (nattergalgulv), der giver en klokkeklar lyd som en syngende nattergal når man går på det – en teknik der oprindelig skulle afsløre ubudne gæster.

Tempelskatte

Kōshōji rummer adskillige kunstskatte, heriblandt en træstatue af Kannon Bodhisattva fra slutningen af Heian-perioden. Statuen siges at stamme fra den hellige lund Tenarai-no-mori, der spiller en central rolle i de sidste 10 kapitler af Genji monogatari (Fortællingen om Genji) – de såkaldte “Uji-kapitler” – en berømt japansk roman fra begyndelsen af 1000-tallet skrevet af hofdamen Murasaki Shikibu. Statuen kendes derfor også under navnet Tenarai Kannon.