2. juli 2026
Ota_Memorial_Museum_of_Art

Ōta Memorial Museum of Art i Tokyo er et specialmuseum for ukiyo-e, japanske træsnit. Museet blev grundlagt i 1980 og har omkring 14000 forskellige træsnit indsamlet fra 1920’erne og frem af Seizo Ota V (1893-1977). Museet afholder løbende tematiske udstillinger der tager udgangspunkt i deres samling, fx træsnit med sumobrydere, sakurablomster, erotiske træsnit etc.

I stueetagen midt i udstillingsrummet er der en fin lille stenhave hvor man kan sidde og slappe af. Museet har et lille bogudsalg ved indgangen og i kælderen er der en lidt større museumsbutik som sælger kunsthåndværk mm.


Praktisk information

Adresse:
1-chōme-10-10 Jingūmae, Shibuya, Tōkyō-to 150-0001
Transport:
Ōta Memorial Museum of Art ligger i Jingūmae i Shibuya-distriktet, lige bag Omotesandō-gadens nordlige ende. Museet nås på cirka fem minutters gang fra Meiji-jingumae Station på Chiyoda- og Fukutoshin-linjerne og fra Harajuku Station på JR Yamanote-linjen.
Officiel hjemmeside
Google-kort

Oplevelser i nærheden

Museet ligger få minutter fra Omotesandō-gaden, en bred boulevard kendt for sin moderne arkitektur og store internationale modehuse.
I samme kvarter ligger også den ungdommelige Takeshitadōri-gade og den mere afslappede Cat Street der fører videre mod Shibuya. Lige nord for museet begynder den store Meiji Jingu-helligdom.