1. juli 2026

Hōnenin-templet_Kyoto

Hōnenin-templet (法然院) i Kyoto tilhører en uafhængig skole under den buddhistiske Jōdo-sekt. I begyndelsen af Kamakura-perioden boede munken Hōnen (1133-1212) sammen med sine elever Juren og Anraku i en hytte og tilbad Amitabha Buddha seks gange hver morgen og aften. Hytten var på et tidspunkt i fare for at blive revet ned.

Munken Banbushina fra Chionin-templet og hans elev præsten Nincho renoverede senere hytten og lod den blive et egentlig buddhistisk tempel tilegnet Hōnen i 1680.


Byakusadan – sandhøje

Efter man er gået igennem templets stråtækte indgangsport passerer man to rektangulære sandhøje kaldet Byakusadan (白砂壇) hvis funktion er at rense den besøgende. Normalt vasker man hænderne og skylder munden ved en såkaldt mizuya (vandbassin) ved et tempelbesøg, men her har sandhøjene samme funktion. Sandhøjene får løbende revet et nyt nyt mønster i overfladen af templets munke. Det kan være en kirsebærblomst, et blad fra japansk løn eller lign. afhængig af sæson mm.


Hojo-bygningen

En skulptur af en siddende Amitabha Buddha skabt af præsten Eshin og en træfigur lavet af Honen er placeret i den centrale Hojo-bygning. Hojo er inden for den japanske buddhisme et offentligt område for buddhistiske ritualer. Hojo-bygningen huser også en række berømte malerier af Kanō Mitsunobu (1565–1608) malet på skydedøre. Bl.a. Kejsertræ og bambus“, “Et ungt fyrretræ“, “Fyrretræ og surbærsbusk” og “Fyrretræ med sne. Malerierne kan kun ses nogle få uger hvert år: et par uger i april og den første uge i november. I tilknytning til Hojo-bygningen er der en lille have med kamelia-buske. Templet ofrer i øvrigt 25 friske blomster til Hōnen hver morgen.

Templet er meget berømt både for sine blomstrende kirsebærtræer i foråret og for sine flotte efterårsfarver i november.

I udkanten af tempelområdet er flere berømte kulturpersonligheder begravet: forfatteren Tanizaki Junichiro (1886-1965), filosoffen Kuki Shuzo (1881-1941) og journalisten, forfatteren og marxisten Kawakami Hajime (1879-1946).



Praktisk information

Adresse:
30 Shishigatani Goshonodan-chō, Sakyō-ku, Kyoto 606-8422
Transport:
Hōnenin-templet ligger ved Filosofstien i Sakyō-distriktet, lige syd for Ginkakuji. Det nås nemmest med bus 5, 17, 32 eller 100 fra Kyoto Station til stoppestedet Jōdoji, hvorfra der er cirka 10 minutters gang ad små sidegader. Tempelområdet er gratis at besøge, men hovedbygningen med Kanō Mitsunobus malerier kun åbent et par uger i april samt den første uge i november.
Officiel hjemmeside (på japansk)
Google-kort

Oplevelser i nærheden

Hōnenin ligger lige ved Filosofstien, der løber langs Biwa-kanalen. Lige nord for templet finder du Ginkakuji – Sølvtemplet, og lige op ad Hōnenin ligger Shinnyodo-templet.
Følger du Filosofstien sydpå, når du Eikandō-templet, et af Kyotos mest berømte efterårsmål, og Nanzenji-templet i den anden ende af stien.