Intro til japansk broderikunst

Historisk baggrund

Broderikunst blev introduceret til Japan for omkring 1500 år siden via Kina og Korea. I begyndelsen blev det primært anvendt til at dekorere genstande brugt i religiøse ceremonier. Buddhistiske templer blev smykket med broderede bannere, og munkenes tøj blev udsmykket med fine detaljer, ofte udført i guld- og sølvtråd.

I Heian-perioden (794-1185) blomstrede broderikunsten (nihon shishū) ved det kejserlige hof; kun samfundets øverste lag havde råd til et så kostbart arbejde. Her blev den japanske broderikunst en integreret del af aristokratiets klædedragt hvor silkestoffer blev udsmykket med elegante broderede mønstre inspireret af naturmotiver som kirsebærblomster, fugle og bølger. Kvinder ved hoffet anvendte broderi som en måde at vise sig frem på, og der blev udviklet teknikker til at skabe tredimensionelle effekter og skiftende farvetoner.

I Kamakura-perioden og Muromachi-perioden (1185-1573) blev broderi også brugt til at udsmykke samuraiernes tøj og deres rustninger blev dekoreret med broderede emblemer og symboler der repræsenterede klanens identitet og status. Broderede kamon (familiemærker) blev en almindelig dekoration på formelle beklædningsgenstande.

Edo-perioden (1603-1868) markerede en guldalder for japansk broderi hvor handelen blomstrede, og velstanden voksede. Den voksende bybefolkning i Edo (nutidens Tokyo) skabte en øget efterspørgsel efter luksuriøse kimonoer der ofte blev udsmykket med komplekse broderede motiver. Efterspørgslen kom samtidig de etablerede vævetraditioner til gode, ikke mindst silkevævningen i Nishijin-kvarteret i Kyoto.

I Meiji-perioden (1868-1912) åbnede Japan sig for Vesten, og broderikunstnere begyndte at eksperimentere med nye materialer og teknikker inspireret af europæiske kunstretninger. I dag er japansk broderi en kombination af traditionelle og moderne teknikker hvor kunstnere stadig trækker på den rige historiske arv, men ofte tilføjer mere innovative elementer. I dag bliver japansk broderi brugt på alt fra kimonoer, tasker, sko til vægdekorationer og andet til hjemmets indretning.

Typer af japansk broderikunst

Japansk broderi omfatter flere unikke stilarter – hver med deres karakteristika:

• Sashiko: Oprindeligt en praktisk teknik brugt til at forstærke og reparere tøj blandt landbefolkningen. Sashiko betyder “små sting” og er kendetegnet ved enkle, gentagne mønstre, ofte udført med hvid tråd på indigoblåt stof. I dag er sashiko værdsat for sine dekorative kvaliteter og bruges i moderne tekstildesign.
• Kogin: En variant af sashiko der stammer fra det nordlige Japan. Kogin-broderi anvender tætte, geometriske mønstre for at styrke stof og tilføje isolering.
• Bunka shishu: Et billedbroderi fra 1900-tallet hvor tråden føres ned gennem stoffet med en hul nål. Bunka shishu giver en tæt, luvagtig flade og bruges næsten altid til billeder der rammes ind.

Broderi optræder desuden ofte sammen med kostbare vævede tekstiler. Det gælder ikke mindst Nishijin-ori fra Nishijin-kvarteret i Kyoto, som er en vævetradition og ikke en broderiteknik, men som er kendt for de samme komplekse mønstre og for brugen af guld- og sølvtråd.

Nulevende japanske broderikunstnere

Flere moderne japanske kunstnere har bidraget til at revitalisere og videreudvikle broderikunsten:

• Midori Matsushima: En London-baseret japansk kunstner der specialiserer sig i traditionelt japansk broderi. Hun tilbyder workshops og sælger broderikits
• Ginza Akie: En sashiko-kunstner der har etableret et museum dedikeret til sashiko-broderi og indigofarvning i Hinohara, nær Tokyo. Hun har skrevet flere bøger om emnet og driver butikker i Kawagoe, Nara og Yokohama
• Takashi Iwasaki: En japansk kunstner kendt for sine farverige og legende broderier der kombinerer traditionelle teknikker med moderne kunstnerisk udtryk

Links til videre læsning

• Kyoto embroidery onlineudstilling fra Google Arts and Culture
• Japanese Embroidery Center – nonprofit undervisningscenter i Georgia, USA
• Japanese embroidery – grundig artikel om japansk broderikunst fra Japanese Embroidery Center (PDF)

Shopping info

Tokyo