Hvad er Japan kendt for?
Japan er kendt for blandt andet sushi og ramen, anime og manga, templer og helligdomme, samuraier, geishaer, den japanske teceremoni, haver og kunsthåndværk. Landet forbindes også med teknologi, moderne arkitektur og storbyer som Tokyo. Japansk kultur er en kompleks størrelse der både omfatter disse kendte udtryk og lokale traditioner og hverdagsskikke.
Her får du en introduktion til nogle af de vigtigste områder og links til Hanafubuki.dks artikler. Du kan begynde med et emne du allerede kender, eller bruge oversigten til at finde en ny side af Japan.
Religion og troShintoisme, buddhisme og zen
KunstTræsnit, tuschmaleri og kalligrafi
KunsthåndværkKeramik, kimono og mønstre
Mad og drikkeWashoku, wagashi og teceremoni
Haver og årstiderHanami og efterårsfarver
ScenekunstNoh, kabuki, bunraku og geishaer
PopulærkulturAnime, manga og kawaii
FestivalerMatsuri og nytår
ArkitekturIndretning og ryokan
HverdagslivEtikette, sprog og sport
Tokyo og KyotoKvarterer og seværdigheder
Historie og kulturel mangfoldighed
Japansk kultur er blevet til gennem både lokale traditioner og møder med omverdenen. Kina og Korea har haft stor betydning for blandt andet religion, skrift, kunst og håndværk. I Edo-perioden var kontakten med udlandet stærkt reguleret, men handel og kulturel udveksling fortsatte gennem bestemte forbindelser. Senere fik europæiske og amerikanske strømninger større indflydelse på alt fra arkitektur til underholdning.
Samuraierne var en krigerstand hvis ledende slægter gennem flere århundreder havde stor politisk magt. De havde også administrative opgaver, og dele af denne krigerelite støttede kunst og religiøse institutioner. Standens privilegier blev afviklet under omvæltningerne i Meiji-perioden i 1800-tallet. Både samuraier og ninjaer fylder i dag i film, spil og andre fortællinger, men populærkulturens billeder er ikke altid historisk dækkende.
Japan rummer samtidig forskellige regionale og kulturelle traditioner. Ainu-folket fx er et oprindeligt folk med særlig tilknytning til Hokkaidō og med eget sprog, egne fortællinger og håndværkstraditioner.
Religion og tro i Japan
Shintoisme og buddhisme har sat tydelige spor i japansk kultur. Shintoismen er vokset frem af lokale religiøse traditioner med dyrkelse af kami, guddommelige væsener og kræfter som blandt andet forbindes med naturen, forfædre og bestemte steder. Buddhisme kom til Japan via Korea i 500-tallet og udviklede sig siden i flere retninger.
De to traditioner har gennem århundreder påvirket hinanden. Mange besøger både shinto-helligdomme og buddhistiske templer, og religiøse skikke indgår i højtider og forskellige livsbegivenheder uden nødvendigvis at være udtryk for et entydigt religiøst tilhørsforhold.
Zenbuddhismen er en del af denne historie og har haft betydning for blandt andet havekunst, tuschmaleri og teceremoni. Amuletter, lykkebringende genstande og forskellige former for overtro hører også med til billedet.
- Shintoisme – Japans oprindelige religion
- Japansk buddhisme
- Zenbuddhisme
- Japansk overtro og hverdagsritualer
Japansk kunst – træsnit, tuschmaleri og kalligrafi
Japansk kunst omfatter mange forskellige traditioner. Ukiyo-e er især kendt gennem træsnit med skuespillere, byliv og landskaber. Træsnittene blev udbredt i Edo-perioden og fik siden betydning for europæisk kunst i 1800-tallet, blandt andet gennem deres kompositioner og brug af farver.
I tuschmaleri, sumi-e, kan motivet bygges op med sort tusch, gråtoner og områder hvor papiret står urørt. Shodō er den japanske kalligrafi hvor skrifttegnene også har et kunstnerisk udtryk. Penslens bevægelse og styrke og tegnenes placering er en del af værket, også når beskueren ikke kan læse teksten.
- Ukiyo-e – japanske træsnit
- Sumi-e – japansk tuschmaleri
- Shodō – japansk kalligrafi
- Oversigt over maleri, teater, film, dans og musik
Kunsthåndværk, kimono og japanske mønstre
Japansk kunsthåndværk spænder fra daglige brugsgenstande til værker skabt til ceremonier og udstillinger. Keramik, lakkunst, papir, tekstiler, træ og metal har hver deres teknikker, og mange egne er knyttet til bestemte materialer eller former for håndværk.
Kintsugi er et eksempel på forbindelsen mellem brug, materiale og æstetik. Ved traditionel kintsugi samles beskadiget keramik med lak, og reparationen kan fremhæves med guldpulver. Bruddet bliver dermed en synlig del af genstanden. Washi, japansk papir, bruges både til kunst, indretning og forskellige brugsgenstande.
Kimonoen viser tekstilkunstens spændvidde. Vævning, farvning og broderi skaber meget forskellige overflader, og et obi-bælte samler dragten. Kimono bæres af både kvinder og mænd, og formelle og uformelle varianter bruges ved forskellige lejligheder. Yukata er en lettere, uformel type som blandt andet ses ved sommerfestivaler og på ryokan.
Traditionelle mønstre, wagara, går igen på tøj, papir og andre genstande. Motiverne kan knytte sig til årstider, fortællinger og lykkebringede ønsker. Håndværket udvikles fortsat af nutidige udøvere der arbejder med både overleverede teknikker og nye udtryk.
- Introduktion til japansk kunsthåndværk
- Keramikkens historie i Japan
- Japansk lakkunst
- Washi – japansk papir
- Kintsugi
- Japansk tekstilkunst
- Kimono – Japans traditionelle klædedragt
- Wagara – traditionelle japanske mønstre
Japansk mad, drikke og teceremoni
Sushi og ramen er internationalt kendte japanske retter, men japansk madkultur rummer langt mere. Regionale specialiteter, nudelretter, tofu, fermenterede produkter og sæsonens råvarer giver køkkenet stor variation. Umami er en af de grundsmage som er med til at præge mange retter, blandt andet gennem dashi og fermenterede ingredienser.
Washoku, den traditionelle japanske madkultur, blev i 2013 optaget på UNESCOs repræsentative liste over menneskehedens immaterielle kulturarv. Indskrivningen omfatter viden, færdigheder og traditioner omkring madlavning og måltider med særlig vægt på nytårsfejringen. Det er altså madkulturen og dens praksisser der er anerkendt.
Årstiden kan komme til udtryk i både råvarer, anretning og service. Også wagashi, traditionelle japanske søde sager, kan afspejle årets gang gennem form, farve og navn. De serveres blandt andet til te.
Teceremonien, chanoyu, har matcha som omdrejningspunkt, men omfatter også værtens forberedelser, redskaberne, rummet og mødet med gæsterne.
- Japansk madkultur
- Hvad er japansk sushi?
- Wagashi – japanske søde sager
- Introduktion til chanoyu – teens vej
Japanske haver og årstidernes betydning
Japanske haver findes i flere former. I vandringshaver leder stier forbi damme, broer og skiftende udsigter. Tørre landskabshaver bruger blandt andet sten og grus til at antyde vand og landskaber, og tehaver danner ramme om vejen til et tehus. Nogle haver opleves bedst ved at gå gennem dem, andre især fra en veranda eller et bestemt udsigtspunkt.
Årstidernes skiften er en vigtig del af oplevelsen. Ved hanami samles man for at nyde kirsebærblomstringen i foråret. Om efteråret tiltrækker løvets farver besøgende til haver, parker og bjergområder. Tidspunktet varierer i mellem de forskellige landsdele, højde og vejret det enkelte år.
Opmærksomheden på årets gang findes også uden for haverne. Den viser sig i mad, tekstilmønstre, kunst og udsmykning. Når de samme sæsonmotiver dukker op flere steder, bliver forbindelserne mellem natur og kultur lettere at få øje på.
- Introduktion til den japanske have
- Japanske haver i Japan
- Sakura og hanami
- Momiji – efterårsfarver i Japan
Teater, musik og geishaernes kunst
Blandt Japans kendteste traditionelle teaterformer er noh, kabuki og bunraku. Noh arbejder med stiliserede bevægelser, sang og musik, og masker bruges i mange roller. Den komiske teaterform kyōgen hører sammen med noh til nōgaku-traditionen. Kabuki er kendt for sine markante roller, kostumer og sceniske virkemidler.
Bunraku er dukketeater der ledsages af musik på det trestrengede instrument shamisen. De forskellige kunstnere skaber tilsammen handlingen og figurernes følelser. Scenekunsten rummer dermed både visuelle oplevelser og fortælleformer hvor rytme, stemme og gestik er afgørende.
Geishaer er professionelle udøvere af traditionelle scenekunster og selskabsunderholdning med blandt andet dans, musik, sang og samtale. I Kyoto kaldes en fuldt uddannet geisha normalt geiko, og en maiko er en lærling. Deres arbejde kræver langvarig træning og foregår i særlige miljøer. Offentlige danseforestillinger giver mulighed for at opleve dele af traditionen uden at deltage i et privat selskab.
Anime, manga og moderne populærkultur
Anime og manga er for mange det første møde med japansk kultur. Manga er tegneserier, og anime betegner uden for Japan normalt japansk animation. Begge rummer mange genrer og henvender sig til forskellige aldersgrupper. Fortællingerne kan handle om hverdagsliv og relationer såvel som fantasiverdener, sport og historiske begivenheder.
Manga kan blive til anime, og populære fortællinger kan fortsætte i spil, film og merchandise. Interessen sætter også spor i bylivet gennem specialbutikker, udstillinger og arrangementer. I Tokyo er blandt andet Akihabara – Electric City kendt for butikker med tilknytning til anime, manga og spil.
Populærkulturen omfatter desuden musik, karaoke, mode og kawaii, en forkærlighed for søde og charmerende udtryk som blandt andet ses i figurer og design. Den er en del af nutidens kultur og kan både trække på ældre fortællinger og skabe helt nye universer. På Hanafubuki er anime et godt sted at begynde hvis du vil læse videre om denne side af Japan.
Festivaler, højtider og årets gang
Matsuri, japanske festivaler, kan være knyttet til helligdomme, templer, årstider eller lokale traditioner. Ved nogle bæres transportable helligdomme, mikoshi, gennem gaderne. Andre har optog med festivalvogne, dans eller særlige ceremonier som omdrejningspunkt. Trommer, fløjter og deltagernes dragter er med til at give den enkelte festival sit særpræg.
Nytåret, shōgatsu, er en central højtid. Mange tilbringer tid med familien, spiser særlige retter og besøger en helligdom eller et tempel. Årets første besøg kaldes hatsumōde. Traditionerne varierer mellem familier og egne, men markeringen af en ny begyndelse går igen i mange af skikkene.
Festivaler giver et indblik i hvordan lokal historie, tro og fællesskab holdes i live. De kan samtidig involvere en hel by med forberedelser og øvelse. Vil du opleve en bestemt festival på rejsen, bør du kontrollere årets dato og program hos arrangøren, da forløbet kan ændre sig.
Arkitektur, indretning og ophold på ryokan
Japansk arkitektur rummer både historiske træbygninger og moderne byggeri i mange materialer. Templer, helligdomme, borge og byhuse viser forskellige måder at organisere rum og bevægelse på. Nutidige arkitekter arbejder videre med spørgsmål om blandt andet lys, materialer og forholdet til omgivelserne, men med vidt forskellige resultater.
I traditionelle rum spiller tatami-måtter, skydedøre og fleksibel indretning en central rolle. Shōji er skydedøre eller skærme med halvtransparent papir sat fast på et træskelet, og en tokonoma er en niche til blandt andet kunst og ikebana blomsterkunst. Det er bestemte rumtraditioner som også kan findes i nyere bygninger.
Et ophold på en ryokan, en traditionel japansk kro, kan give indblik i denne indretning og i japansk gæstfrihed. Værelset kan have tatamigulv og en futon-madras som redes ud til natten. Mange ryokan har onsen-bade med vand fra varme kilder, men en ryokan har ikke nødvendigvis en onsen. Både værelser, måltider og badefaciliteter varierer fra sted til sted.
Etikette, sprog og hverdagsliv
Hverdagskultur bliver ofte tydelig i mødet med andre. Buk bruges som hilsen og til at vise respekt, og i private hjem tager man normalt skoene af ved indgangen. Det gælder også mange traditionelle overnatningssteder samt visse restauranter og seværdigheder. Skiltning og værtens anvisninger hjælper med at vise hvad der forventes det enkelte sted.
Ved måltider og i offentlige bade findes der skikke som er nyttige at kende. Man vasker sig for eksempel før man går ned i et fælles bad. Et par japanske hilsner og en opmærksomhed på omgivelserne kan også gøre mødet med værter og andre gæster lettere.
Hverdagslivet rummer samtidig arbejde, fritidsinteresser og forskellige fællesskaber. Sport fx er populært i Japan: sumo, judo og andre japanske kamptraditionener dyrkes sammen med blandt andet baseball og fodbold.
Oplev japansk kultur i Tokyo og Kyoto
Tokyo er kendt for sine mange forskellige kvarterer, sin madkultur, shopping og populærkultur. Et besøg her kan inkludere både kunstmuseer, traditionelle butikker, moderne arkitektur og besøg ved templer og helligdomme. Byen er et godt udgangspunkt hvis du vil opleve hvordan flere sider af japansk kultur lever side om side.
Kyoto var kejserens hovedstad i mere end tusind år og er kendt for sine templer, haver, kunsthåndværk og geisha-distrikter. Samtidig er det en moderne by med universiteter, butikker og et aktivt kulturliv.
Begge byer giver mange muligheder for at fordybe sig. Vælg gerne et par emner som interesserer dig særligt, og brug dem som udgangspunkt for rejsen. På Hanafubuki.dk kan du udover Tokyo og Kyoto læse om mere end 60 forskellige byer og hvad du kan opleve der.